Økologisk honning

RoskildeHonning

Honning fra Roskilde kommune

Økologisk honning

Nektar som bierne ved inddampning og behandling laver til honning.

Det ville være dejligt at kunne producere dansk økologisk honning, men det er næsten umuligt. Der findes vist kun to steder i Danmark, hvor der produceres økologisk honning – Christiansø og Thy. Danske myndigheder stiller meget store krav til økologisk dansk honning. Meget af det udenlandske økologiske honning lever ikke op til de skrappe danske krav – ja selv vores nabo- og EU-land Tyskland har mere lempelige krav til økologisk honning. Det betyder, at en del af det certificerede økologiske udenlandske honning, der sælges i danske butikker, ikke lever op til danske standarter og er en dårligere kvalitet end uopvarmet dansk honning.

Meget af det udenlandske økologiske honning, der bliver solgt i Danmark, har været opvarmet. Det er tilladt at opvarme honning til 45 grader. Opvarmning svækker enzymaktiviteten.

Roskilde honning har aldrig været opvarmet.

 

Vi ville gerne producere økologisk honning. Det kan ikke lade sig gøre hverken i Roskilde eller andre steder på Sjælland. Selvom en af vore bigårde er placeret på økologisk jord, kan vi ikke kalde vores honning økologisk. For at lave økologisk honning skal der findes et areal på over 25 kvadrat km som indeholder natur eller økologiske marker og haver.

Vi bruger alle de samme metoder, som økologerne til at bekæmpe skadevoldere. Vi er alle medlemmer af Voksklubben som sikrer at vores voks er uden pesticider.